Supporters

8 ud af 10 virksomheder skruer op for hjemmearbejde – hvad skal I være opmærksomme på?

Den 11. marts 2020 blev dagen, hvor vi med et trylleslag blev tvunget ind på hjemmekontoret med Netflix i baggrunden, og hvor frustrationen over dårligt internet for alvor blev en realitet. Langt de fleste danske virksomheder agerede hurtigt på overgangen til hybridarbejde. Vi justerede processer, optimerede systemer og en hel del flyttede virksomhedens data i skyen.

Men den bedste opsummering på pandemien må være, at det for virksomhedens overgang til den hybride arbejdsplads, har været noget med at bygge flyet, imens man flyver. Så nu hvor mange lande ophæver deres restriktioner, er flere virksomheder i gang med at tage en endelig beslutning for, hvilke rammer der skal være for den daglige drift – og i Danmark vælger vi i vid udstrækning modeller med hybridarbejde, hvor medarbejderne opererer i krydsfeltet mellem at kunne arbejde hjemme og på kontoret. Faktisk vælger 8 ud af 10 virksomheder, ifølge Dansk Industris seneste undersøgelse, at skrue mere op for hjemmearbejdes mulighederne.

Formålet er større fleksibilitet, produktivitet og medarbejdertrivsel – men selvom drømmen er god, så er der en række udfordringer som du, som leder, bliver nødt til at forholde dig til.

Så hvad skal du overveje, inden du skruer op for jeres hybride arbejdsplads?

At styre en hybrid arbejdsstyrke, der spænder over kontornetværk, hjemmenetværk og andre netværk, er i sagens natur en kompleks proces – især når det handler om at sikre, at dine sikkerhedsløsninger dækker alle disse adgangspunkter. 

Derfor er det heller ikke alle virksomheder, der har hænderne oppe i vejret over tanken om mere hjemmearbejde for medarbejderstaben. Dansk Industris undersøgelse peger bl.a. på, at en af grundene til manglende incitament for at indføre mere hjemmearbejde, omhandler IT-sikkerhed.

Alene under pandemien er 47% af alle adspurgte enkeltpersoner i en international Deloitte undersøgelse blevet snydt af phishing-forsøg, imens de har arbejdet hjemmefra. Det er bekymrende, for når først en enkelt medarbejderkonto er blevet kompromitteret, har hackerne mulighed for at gennemsøge dine systemer for at finde frem til jeres følsomme data. Samtidig er din medarbejder ofte ekstra udsat derhjemme, fordi de sidder på private netværk, der ikke nødvendigvis lever op til de sikkerhedskrav, som er nødvendige for at holde jeres virksomhed sikker. Har dine medarbejdere ikke fået udleveret en enhed fra jer, kan I som virksomhed heller ikke regne med at sikkerhedsniveauet er højt nok på deres egen, private enhed, til at I er beskyttet, når de logger på virksomhedens databaser og systemer. 

Sådan tackler du nutidens sikkerhedstrusler
Når man tager omfanget af nutidens sikkerhedstrusler i betragtning, er det vigtigt at implementere teknologiløsninger, der kan beskytte alle dine adgangspunkter – uanset hvor dine medarbejdere logger på fra. Men opbygning af sikkerhed er ofte en kompleks og kostbar opgave, der kalder på eksperter fremfor generalister. Desværre er IT-medarbejderen i en almindelig virksomhed ofte mere generalist end ekspert, når det kommer til IT-sikkerhed.

Det betyder, at opgaven hurtigt kan blive en tung byrde for dit IT-team, og den kan komme på tværs af andre vigtige initiativer som f.eks. at drive den generelle digitalisering af virksomheden fremad.

Dertil er det desuden en krævende opgave for dit team at holde sig ajour med skiftende sikkerhedstrusler – og de løsninger, der bliver udviklet for at afhjælpe dem. Hvilket dit team også skal regne med at finde tid til i fremtiden, efter jeres IT-sikkerhed er opgraderet, så den ligeledes kan vedligeholdes. 

Så er det overhovedet kampen værd at sikre muligheden for en hybrid arbejdsplads – og hvad er den nemmeste vej derhen?

Vi tager din it-sikkerhed seriøst, så du kan øge medarbejdertrivslen
Ifølge Dansk Industri er muligheden for mere hjemmearbejde absolut indsatsen værd. Det er nemlig gået hen og er blevet en stor brik i arbejdet med fastholdelse af medarbejdere. Derfor er det en god ide at finde en samarbejdspartner, der prioriterer sikkerheden højt.

Hos Supporters tager vi ansvar for din it-sikkerhed i vores full-service outsourcingkoncept. Vi løfter opgaven som en ekstern it-afdeling, og har altid opdateret eksperter klar til at sidde og assistere jer. Vi hjælper også med f.eks. at implementere Microsoft 365, så du er sikret en intelligent løsning, der sørger for, at samarbejdet mellem dine medarbejdere er både problemfrit og sikkert.

Seneste indlæg