Så i år gjorde vi noget andet.

Alle børn derhjemme fik deres egen påskepose.

Ikke fordi det er stort og forkromet.

Men fordi det er de små ting, der bliver husket.

Arbejdsglæde stopper nemlig ikke, når computeren lukkes ned.

Den sniger sig med hjem, ind i aftensmaden og helt ind i weekenden.

Og når hverdagen fungerer derhjemme, kan det mærkes på arbejdet.

Det hele hænger sammen. Mere end man lige tror.

Nogle gange kræver det ikke mere end en påskepose

for at minde om det.